
Opera i Provinsen | TOSCA 2015
Tosca er et af de største og mest dramatiske værker i operalitteraturen. Alle menneskets stærke følelser som had, kærlighed, begær og hævn bærer operaens handling. Den dramatiske og medrivende historie om Toscas kærlighed og Scarpias magtbegær er følelser og handlinger, som tydeligt genkendes i nutidens politiske dramaer. Puccinis fantastiske musik sætter dramaet på spidsen og giver den fuldendte oplevelse af opera, når den er størst.
Medvirkende: 6 solister og kor
Solister: Nina Pavlovski, Thomas Poulsen Kragh, Børge Nielsen, Uffe Henriksen, Hans Lawaetz, Jan Erik Sääv.
Accompagnement: Jens Andersen
Dirigent: Erik Jacobsson
Instruktion: Erling Eliasson
Tosca varer ca. 3 timer inkl. pauser
Tosca var en af Opera i Provinsens største succeser. Med stor publikumssucces opført 1. akt i en kirke - helt i overensstemmelse med handlingen - og 2. og 3. akt i det lokale kulturhus eller lignende. Kirkerummet gav en vidunderlig lydoplevelse og en autentisk ramme for dramaet.

