top of page

Laura Helene Hansen

 

 

William Jønch Pedersen

 

William Pedersen kommer fra en musikalsk familie med to professionelle operasangere som forældre. Efter studentereksamen fra Sankt Annæ Gymnasium har den unge danske baryton uddannet sig fra nogle af Europas fineste konservatorier: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København ved Prof. Kirsten Buhl Møller, Hochschule für Musik und Theater München ved KS Prof. Andreas Schmidt og Guildhall School of Music and Drama i London ved Prof. Susan McCulloch og Christine Cairns. William har desuden deltaget i adskillige masterclasses med bl.a KS Bo Skovhus, Yvonne Kenny og Malcolm Martineau. Han udvikler fortsat sin kunnen i samarbejde med Prof. Susan McCulloch og Docent Ulrich Stærk. 

Senest kunne William høres som Aeneas i Dido & Aeneas på Stenbroens Barok i København. Forestillingen kommer til Odense i september 2023.​

På scenen har han sunget partier som Guglielmo (Cosi fan tutte), Marullo (Rigoletto), Dancaïre (Carmen), Dr. Falke (Flagermusen), Figaro (Figaros bryllup), Ken Skade/Cascada (Den glade enke 2.0), Ivan Ivanovitj (Næsen), Papageno (Tryllefløjten), Calchas (Den skønne Helene), samt en række uropførelser. Rollerne har bragt ham til såvel Det Kgl. Teater og Opera Hedeland som Den Ny Opera og på turné i hele landet. 

Som liedsanger har William i samarbejde med pianist Laurits Dragsted uropført adskillige sange af sin far, Jørn Pedersen, samt større værker af Matti Borg, Vaughan Williams og Finzi. Han har derudover beskæftiget sig med værker af Schumann, Brahms and Nielsen og gjorde i 2018 debut i Wigmore Hall i London med et program af Schubertsange for herreensemble. 

William har været solist i såvel Mozarts, Brahms’ og Faurés Rekvier, Bachs Juleoratorium og Matthæuspassion som Händels Messias. Han har gentagne gange optrådt som solist ved Copenhagen Operafestival, Festival del alta Val Nervia i Italien og i hele landet på turné med OperetteKompagniet. 

På koncertscenen ser han i denne sæson frem til at være solist i Händels Messias og ved en række operakoncerter rundt omkring i Danmark.

William har sunget partiet som Belcore i "Elskovsdrikken" med Opera i Provinsen i 2023, og i 2025 sang han titelrollen som hollænderen i Balladen om den flyvende hollænder.

Steffen Brun.

 

Per Jellum, tenor

Per Jellum er privatuddannet hos Bodil Gümoes og Åsa Bäverstam, (DKDM, København) samt hos  Roberta Cunningham og Neil Semer (NSVI, New York). Han har sunget en lang række hovedroller i operettefaget, bl.a. Danilo  (Den Glade Enke), Eisenstein (Flagermusen), Piratkongen (Piraterne fra Penzance) og Leopold (Sommer i Tyrol). Inden for operagenren har han bl.a. sunget titelpartiet i Wagners Parsifal, Den Kejserlige Kommisær (Mme Butterfly), Gontran (une Education Manchée) og Gastone (La Traviata) Han har i en årrække været tilknyttet Det Kgl. Operakor, Malmö Operans kor og Den Jyske Operas kor. Han er fast sanger i Det ny Tonefilmsorkester og har adskellige cd-udgivelser bag sig. Per har optrådt med Opera på Grænsen siden kompagniets begyndelse. Per Jellum har optrådt mange gange med Opera i Provinsen: Don José i "Carmen" i 2018, Hr. Oluf i "Elverskud" 2022,  Lasse i "Turisten" i 2022 og i 2023, som Nemorino i "Elskovsdrikken".  I 2025 var han Erik fra Asnæs af i Balladen om den flyvende Hollænder.

David Lau Magnussen

Pianist og organist født i 1981.

Uddannet i London, Wien og debuteret fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Har spillet koncerter på 4 kontinenter, ved internationale festivaler, såsom : Bergen Festspil, Les sommet du Classique Crans Montana og i koncertsale fra Carnegie Hall til Harbin og Guangzhou Opera Houses. 

CD udgivelser på Dacapo og Helikon pladeselskaber, ofte spillet i radioen. 

David har givet Master Classes på bla. Moskva Gnessin Music Institute, Dublin Royal Conservatory of Music, Beijing Conservatory of Music og Philipos Nakas Conservatory of music i Athen, foruden at have titel af gæsteprofessor hos Dulwich colleges i asien. Ved flere lejligheder har han været inviteret til at spille for hendes Majestæt Dronning Margrethe II, både i ud - og indland, og er Jurymedlem ved ENKOR international Piano and Chamber Music Competition på niende år. I 2020 stiftede David sammen med Oscar Micaelsson det Danske Beethoven Selskab, som han siden har været formand for.

Udannet privat hos Professor Peter Feuchtwänger i London, Universität für Darstellende Musik und Kunst i Wien ved Stefan Vladar og Avedis Kouyoumdjian, samt solistklasse uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Niklas Sivelöv.

Repertoiret spænder vidt, men gennemgående er en specialisering i solo repertoire/solo koncerter, samt duo samarbejder.

Et af de længste samarbejder er med accordionist Bjarke Mogensen, som medvirker på en portræt-cd af komponisten Martin Lohse, hvor der bla også er en klaverkoncert som er skrevet og dedikeret til pianisten. Sammen har Bjarke og David fået skabt en del nyt repertoire for accordion og klaver, f.eks af Martin Lohse, Anders Koppel samt transskriberede værker for orgel og klaver.

Af andre duo samarbejder kan især nævnes cellist Jacob Shaw, med hvem David har turneret på 4 kontinenter og spiller godt 80 koncerter årligt gennem de sidste 10 år, samt organist og Professor ved Gnessin Conservatory of music (Moskva), Alexander Fiseisky, guitarist og Professor ved Nakas Conservatory of music (Athen) , Dimitris Kotronakis.

Copyright © 2017 Opera i Provinsen. Alle rettigheder reserveret.

CVR: 29046689

BANK: Dragsholm Sparekasse. Reg.nr 0537 Konto 0000779733

bottom of page